Privatlivspolitik
Opdateret 8. oktober 2026
Her kan du læse, hvilke oplysninger jeg gemmer, når du tager interviewet, hvorfor, hvem der hjælper med at behandle dem, og hvor længe de bliver gemt.
Hvem er ansvarlig
attabird v/ Henrik Pultz Melbye, København. CVR 41594950.
Skriv til hello@attabird.com, hvis du har spørgsmål eller vil bruge dine rettigheder.
Hvad jeg gemmer, og hvorfor
- Din mailadresse og dit sprogvalg. Så jeg kan sende dig linket til interviewet, én påmindelse, hvis du ikke har brugt det efter tre dage, og din tekst, når du er færdig. Grundlaget er, at du har bedt om interviewet (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
- Mit nyhedsbrev om Fledge. Når du åbner dit link, bliver din mailadresse tilføjet til mit nyhedsbrev sammen med dit sprog. Det har du sagt ja til, da du tilmeldte dig (artikel 6, stk. 1, litra a). Du kan altid afmelde dig nederst i hver mail.
- Dine svar og den tekst, du får. Så interviewet kan stille de rigtige spørgsmål og skrive din positionering og toppen af din forside (artikel 6, stk. 1, litra b).
- Hvis du sætter kryds ved at forbedre Fledge. Så gemmer jeg dine svar og bruger dem til at gøre Fledge bedre. Før jeg bruger dem, fjerner jeg navne og andet, der kan pege på dig eller din virksomhed. Grundlaget er dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a), som du kan trække tilbage ved at skrive til mig.
- Hvis du klikker "Ja tak, skriv mig op til Fledge". Så får du et mærke på nyhedsbrevslisten, så du hører først, når Fledge er klar (artikel 6, stk. 1, litra a).
- Et krypteret fingeraftryk af din mailadresse. Det er ikke selve adressen, men nok til at se, om en adresse allerede har fået et interview, så hver adresse kun får ét. Grundlaget er min legitime interesse i at begrænse misbrug (artikel 6, stk. 1, litra f).
- Din IP-adresse. Bruges af hostingen til drift og sikkerhed, blandt andet til at begrænse, hvor mange forsøg der kan laves på kort tid (artikel 6, stk. 1, litra f).
Hvem der hjælper med at behandle dem
- Netlify driver siden. Dine oplysninger opbevares på Netlifys servere i EU (Frankfurt), mens selve programkoden kører i USA. Overførslen er dækket af EU-US Data Privacy Framework og EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
- Anthropic leverer Claude, som stiller spørgsmålene og skriver din tekst. Dine svar sendes til Anthropic i USA, mens interviewet kører. Overførslen er dækket af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Anthropic bruger ikke svarene til at træne sine modeller.
- Brevo sender de tre mails. Brevo er fransk og har sine servere i EU. Brevo gemmer en log over afsendte mails i en kort periode. Der registreres ikke, om netop du åbner mailen eller klikker på noget, men links i mailen går gennem Brevos server.
- Kit står for nyhedsbrevet. Kit får din mailadresse og dine mærker (sprog og eventuelt "tidlig adgang"), aldrig dine svar. Kit ligger i USA, og overførslen er dækket af EU-US Data Privacy Framework og EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
Jeg sælger eller deler aldrig dine oplysninger med andre.
Hvor længe de bliver gemt
- Dit interview (link, mailadresse og den tekst, du fik) slettes efter 7 dage.
- Dine svar uden kryds slettes, så snart din tekst er skrevet.
- Dine svar med kryds ligger på serveren i Frankfurt i højst 30 dage. Derefter flyttes de til attabird i København, gemmes i 6 måneder og slettes.
- Fingeraftrykket af din mailadresse slettes efter 12 måneder.
- Nyhedsbrevet: din adresse bliver på listen, til du afmelder dig.
Cookies og statistik
Siden bruger ingen cookies og ingen statistik eller sporing. Skrifttyperne ligger på siden selv, så der hentes intet fra Google.
AI
Interviewet og din tekst laves af Claude, en AI fra Anthropic. Der træffes ingen afgørelser om dig. Du får et forslag til tekst, som du selv bestemmer, om du vil bruge.
Dine rettigheder
Du har ret til at få at vide, hvad jeg har gemt om dig, og til at få det rettet eller slettet. Du kan også få begrænset behandlingen, gøre indsigelse, få dine oplysninger udleveret og trække et samtykke tilbage. Skriv til hello@attabird.com.
Klage
Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.